100% Dansk ejet

 Medlem af Rejsegarantifonden
Billig studietur til Midtjylland - Aros i Aarhus

Studietur i Midtjylland og Aarhus

Studietur i Midtjylland og Aarhus

Med Aarhus som udgangspunkt vil en studietur i Midtjylland kunne tilbyde det rette mix af både storbyfølelse og naturoplevelser. Besøg Havnebadet i centrum af Aarhus og slentre igennem Latinerkvarteret samt oplev de fantastiske kulturelle tilbud på Kunstmuseum ARoS og Moesgaard Museum.

Region Midtjylland spænder vidt fra strandene på vestkysten helt til det østjyske. I midten af dette ligger de produktive byer Herning, Ikast og Brande med store erhvervsvirksomheder såsom Bestseller og Siemens Wind Power.

Regionen omfatter også de smukke, bakkede landskaber omkring Silkeborg og Ry, med Himmelbjerget som måske mest kendte seværdighed. På Djursland ligger Nationalpark Mols Bjerge med mulighed for at besøge Kalø Slotsruin og guidede vandreture.

Alt dette kan kombineres på en studietur i Midtjylland og det er derfor et oplagt valg!

Kontakt os for yderligere information eller se vores forslag til program her:

Program

DAG 1 – ankomst

  • Afgang fra jeres skole/by.
  • Ankomst til Aarhus/ Midtjylland.
  • Valgfrit om I selv vil stå for transporten eller om I ønsker, at vi skal arrangere transport. Måske I har DSB frirejse.

DAG 2 – bæredygtighed 

  • Samsø – Danmarks Vedvarende Energi-Ø.  Samsø blev i 1997 udnævnt til Danmarks Vedvarende Energi-Ø af Energiministeriet. Derved er Samsø forpligtiget til at tænke energivenligt og være en rollemodel for den grønne omstilling. I løbet af 10 år lykkedes det Samsø at blive 100 procent selvforsynende med vedvarende energi. Samsø Kommune har siden udnævnelsen været engageret i arbejdet med vedvarende energi og har blandt andet investeret i fem store havvindmøller syd for Samsø. En investering der hvert år laver ren og vedvarende strøm til, hvad der svarer til 10.000 familier. Vi besøger Energiakademiet på Samsø, hvor der fortælles om de initiativer som Samsø har igangsat og påtænker i fremtiden.
  • Aarhus Kommune – fokus på grøn omstilling. Aarhus Kommune har som målsætning at være CO2-neutral i 2030. Det kræver en række initiativer fra både det offentlige men også private. Den grønne omstilling sker med fokus på følgende områder:
    • Energi
    • Vand og klimatilpasning
    • Bæredygtig byggeri
    • Håndtering af affald og cirkulær økonomi.

    Vi får et oplæg om et eller flere af de relevante områder og gennemgår de initiativer som Aarhus Kommune har implementeret. Hvor det er muligt vil det også være muligt med et fysisk besøg.

  • AffaldVarme Aarhus – AffaldVarme Aarhus leverer fjernvarme til 350.000 mennesker og genanvender affald for 166.000 husstande i Aarhus Kommune. Besøg og se havvandsvarmepumpen som udvinder varme af Aarhus-bugtens vand og derved varmer boligerne op på Aarhus Ø. AffaldVarme Aarhus driver også genbrugsstationen Reuse hvor man gratis kan aflevere eller afhente ting til genbrug. Der tilbydes undervisning i genbrug og genanvendelse, hvor eleverne også får en masse viden om jordens ressourcer.
  • Solcelleparken ved Bur – Nordeuropas største. Se solcelleparken og få et fortalt hvordan den fungerer samt hvor meget den faktisk vil komme til at beyde energimæssigt. Men få også indblik i de overvejelser som gøres når så stor en solcellepark skal anlægges; både hvad angår beliggenhed men også den voldsomme påvirkning af af det omkringliggende landskab.

Da der ofte er fult reserveret, andre arrangementer m.v. så kan bæredygtighedsdagen bestå af andre besøg end de nævnte.

VALGFRI DAG – Kultur, Arkitektur og Design

  • ARoS – Kunstmuseum. ARoS er Skandinaviens mest besøgte kunstmuseum og her er der kunst og udstillinger i verdensklasse. Få en dialogbaseret rundvisning som kan være fokuseret på et eller flere konkrete områder. Nyd derefter en rundtur i Olafur Eliassons berømte “regnbue” på toppen af musset og med god udsigt over Aarhus.
  • Moesgaard Museum – specialmuseum for arkæologi og etnografi. Moesgaard ligger lidt syd for Aarhus i naturskønne omgivelser med både skov, strand, vandrestier og cykelruter. Så et besøg kan sagtens kombineres med fysiske aktiviteter. Selve museumsbygningen er nybygget og meget specie. Moesgaard samarbejder med Aarhus Universitet. Hovedparten af de arkæologiske samlinger er danske, men rummer også skiftende særudstillinger fra hele verden. Museet tilbyder et spændende undervisningsforløb, som henvender sig til skolebørn, gymnasieelever, ungdomsuddannelser og specialtilbud. Med en inddragende og dialogbaseret tilgang i deres formidling vil eleverne opleve, hvordan man kan bruge fortiden til at forstå nutiden og samtidig reflektere over fremtiden. Forløbet er engagerende og inspirerer til læring gennem fordybelse og inddragelse af elevernes nysgerrighed, undren og ideer.
  • Den Gamle By – Danmarks Købstadsmuseum. En rejse tilbage i tiden og oplev hvordan Danmark var engang. Den Gamle By tilbyder forskellige former for undervisningsforløb som kombineres med en rundvisning. Undervisningsforløbet kan være forskellige dilemmaer således at eleverne indrages i en beslutningsproces.
  • Danmarks Industrimuseum i Horsens. Danmarks industrimuseum er et teknisk museum med fokus på arbejder-, håndværker- og industrikulturen efter 1850. Musset laver gerne, i samarbejde med underviseren, en specifik rundvisning som kan bruges i undervisningsforløbet for den enkelte gruppe. Man kan finde inspiration til forløb med bl.a. fagene historie, samfundsfag, billedkunst, fysik, kemi og dansk. Rundvisningen tager typisk en time.
  • Trapholt – museum for moderne kunst og design i Kolding. Trapholt er museum for moderne kunst, kunsthåndværk og design med enestående arkitektur og naturskøn placering ned til Kolding fjord. Her kan man opleve Arne Jacobsens kubeformede modulsommerhus.
  • Dokk1 – kulturhus. Aarhus nye varetegn og kulturhus på havnen i Aarhus. Oplev den markante bygning og udsigten over havnen. Bygningen  indeholder Aarhus Hovedbibliotek, Aarhus Stadsarkiv, Borgerservice samt andre kulturelle arbejdspladser.
  • Aarhus Rådhus. Rådhuset er tegnet af Arne Jacobsen og Erik Møller og betegnes som et hovedværk i dansk modernisme og står stadig med et stilrent 1930-interiør. Det er muligt at besøge rådhuset samt komme op i selve rådhustårnet og nyde oversigten over Aarhus.

VALGFRI DAG – Brexit

  • Arla – hvad betyder Brexit for Arla? Det bliver formentligt dyrt for alle fødevarevirksomheder som har eksport til Storbritanien når de udtræder af EU. Men hvad kommer det helt konkret til at betyde af ekstra papirarbejde, toldafgifter, lastbiler der venter ved grænsen m.v. Gruppen får en gennemgang af den nuværende situation fra en af Arlas vidende medarbejdere.
  • Hvide Sande Havn – fiskeriet efter Brexit. Det ligger fast at de danske fiskere får kraftigt reduceret deres fangstkvoter i engelsk farvand. Cirka 16.000 mennesker er beskæftiget i relation til fiskeri og mange af disse arbejdspladser ligger i mindre lokalsamfund. Hvordan skal disse overleve dette og hvilken betydning medfører det for Danmarks 5. største fiskerihavn Hvide Sande? Vi får en rundtur på havnen samt et bud på hvad fremtiden bringer.
  • Danish Crown – slagteri. Rundtur på slagteriet i Horsens hvor man via en besøgsgang ser fra levende dyr til flæskestegen er forlader fabrikken. Rundturen vil også give et grundigt indblik i de udfordringer som Brexit har skabt for den markante danske eksport til Storbritanien. Vil samme eksport overhovedet være mulig i fremtiden?

VALGFRI DAG – Natur og Biologi

  • Randers Regnskov – tropisk zoologisk have. Randers Regnskov tilbyder en skoletjeneste (kendt for deres undervisninger på nettet under corona-nedlukningen) med forskellige forløb, som er tilpasset uddannelsestrinet. Undervisningen er omkring regnskoven – både livet, dyrene og planterne samt hvordan regnskoven bliver udnyttet.
  • Skjern å – genopretningen af det oprindelige å-løb. I 1960-erne blev Skjern Å rettet ud for at skabe frugtbar landbrugsjord. 30 år senere påbegyndte man danmarkshistoriens største naturgenopretningsprojekt da man gik igang med at føre åen tilbage til det oprindelige å-løb. Vi sørger for en rundvisning med naturvejleder som fortæller om hele projektet og de ændringer som allerede er foretaget og der er mulighed for besøge udsigstårnet.
  • Naturkraft – oplevelsesarena. I Ringkøbing ligger Naturkraft som er en stor oplevelsesarena med fokus på naturen, klima og bæredygtighed. Der tilbydes et undersøgende, sjovt og lærerigt forløb hvor eleverne  får  mulighed for at prøve kræfter med naturvidenskaben gennem både oplevelser og undersøgelser. Der er også  mulighed for at gå på opdagelse i selve oplevelsesarenaen, hvor der er mulighed for at udforske naturens kræfter på egen hånd.
  • Kattegatcentret – livet i havet. Kattegatcentret tilbyder en skoletjeneste med forskelligt lærerigt indhold. Her bliver bøgernes havdyr nemlig vækket til live! Vi dissekerer blandt andet blæksprutter, tømmer ruser og laver målinger direkte i Kattegat. Det naturvidenskabelige indhold har sværhedsgrad fra folkeskole til videregående uddannelser så det kan tilpasses de fleste grupper.

VALGFRI DAG – adventure

  • Moutainbike, Vandring og Orienteringsløb – i Nationalpark Mols Bjerge. Oplev smukke Mols Bjerge samtidig med at I er aktive i naturen. Med egen stedkendt guide vil I få en grundig gennemgang af den specielle natur, der med sin tørre og lysåbne hede og overdrev er hjemsted for mange sjældne planter, insekter og edderkoppearter. Der gennemgåes også den omfattende naturpleje som er helt nødvendig for at området ikke skal gro til i skov. Det kan arrangeres som teambuilding.
  • Rapelling – almindelig og i rør. Rapelle ned af en 16m høj mur eller prøv den specielle rapelling, hvor du med hovedet nedad skal igennem et 8m langt rør der kun er 80cm i bredt. Det er for vovehalse! Der anvendes kun sikkerhedsgodkendt udstyr, og man er altid sikret af en instruktør.
  • Stand Up Paddle/ SUP – i Aarhus Bugt. Få nogle sjove timer på vandet lige ved Aarhus Ø. Det benyttes gode instruktører som tilpasser et program til den enkelte gruppe så alle kan være med! Der anvendes kun godt og gennemtestet udstyr så der er basis for en fantastisk oplevelse.

VALGFRI DAG – andet

  • Besøg hos Midt- og Vestjyllands Politi i Holstebro. I får en rundvisning på den 7 etager store politigård, hvor vi kommer forbi vagtcentralen, visitationsområde og detention imens vi får et indblik i politiets arbejde og selve kriminalitetsudviklingen i Midtjylland. Fordelt på de 7 etager arbejder politibetjente, jurister, administrative medarbejdere og servicemedarbejdere.
  • Tekstilmuseet i Herning. Midtjylland var tidligere centrum for en omfattende produktion af tekstiler og det åbnede landsdelen til hele verden. På Tekstilmuseet kan man opleve hele historien om dette erhvervseventyr  og på udvalgte dage starter frivillige (som selv har arbejdet med vævemaskiner) maskinerne op, så lydende og lugtende kan tage en med tilbage til tiden da produktionen stadig var i gang. Det er muligt med et læringskatalog som er tilpasset den enkelte gruppe og rundvisning som tager udgangspunkt i dette.
Priser

Priseksempel pr. person fra kr. 1.248,- som inkluderer

  • 4 overnatninger
  • 4 x morgenmad
  • Bæredygtighedsdag
  • Alle skatter og afgifter
  • Dækning i Rejsegarantifonden

En studietur i Midtjylland og Aarhus kan altid tilpasses til de ønsker og behov, som de specifikke lærere og elever har.
Vi benytter danske busser med danske chauffører, gennemprøvede overnatningssteder, mulighed for dansk guideservice og selvfølgelig vores faste gode service fra første forespørgsel til opfølgning, når gruppen er vendt hjem.

Tilbud

Kontakt os for et uforpligtende tilbud for jeres gruppe. Vi vender tilbage hurtigst muligt og husk at vi tilbyder prisgaranti.

BESTIL ET GRATIS OG
UFORPLIGTENDE
TILBUD

SPØRGSMÅL?
RING GRATIS PÅ
(+45) 40 55 75 66

Tilmeld dig nyhedsbrevet

test 2

Få tilbud: Klik her
Tlf. nr.:
(+45) 40 55 75 66
Nødtelefon: (+45) 40 55 75 66
Email: rejsmed@rejsemaegleren.dk