100% Dansk ejet

 Medlem af Rejsegarantifonden

marokko bjerge

Yoga i Atlasbjergene i Marokko 23.-30. september 2020

Retreat – Yoga i Atlasbjergene i Marokko

Rejsemægleren arrangerer i samarbejde med yogalærer Betina Stub Thygesen yoga retreat i de smukke Atlasbjerge i Marokko. Forkæl dig selv og tag med på yoga retreat i forførende Marokko.

23.-30. SEPTEMBER 2020

Kom med til Marokko og oplev Atlasbjergenes skønhed, med høje bjergtinder og dybe frodige dale. Her midt i den storslåede og vilde natur, vil du få fuld effekt af yogaen. Stilheden i bjergene og yogaens meditations- og afspændingsøvelser vil hjælpe dig til at finde fuldstændig ro.

Turen er fra 23.-30. SEPTEMBER 2020.

PROGRAM FOR RETREATET – YOGA I ATLASBJERGENE I MAROKKO:
Dag 1, ankomst dag (onsdag)
Efter ankomst i lufthavnen i Marrakech kl. 23.10 kører vi i samlet flok til Domaine de la Roseraie & Spa**** i Ouirgane – turen tager knap 1,5 time.
Check in på hotellet og i seng

Dag 2 (torsdag)
Kl. 07.00 Tidlig morgen udrensende te
Kl. 07.15-09.15 Yoga i yogashalaen (130 m2 med fantastisk 200 graders udsigt over Atlasbjergene)
Kl. 09.30-11.00 Brunch buffet
Kl. 11.00-16.00 Fritid til fx vandring i bjergene, udforsk hotellets smukke have, svøm i poolen, læs en bog eller tilkøb en spa behandling fx hammam
Kl. 16.00-18.00 Yoga i yogashalaen
Kl. 19.00 Middag

Dag 3 (fredag)
Kl. 07.00 Tidlig morgen udrensende te
Kl. 07.15-09.15 Yoga i yogashalaen
Kl. 09.30-11.00 Brunch buffet
Kl. 11.00-16.00 Fritid til fx vandring i bjergene, udforsk hotellets smukke have, svøm i poolen, læs en bog eller tilkøb en spa behandling fx hammam. Mulighed for tilkøb af guidet vandretur
Kl. 16.00-18.00 Yoga i yogashalaen
Kl. 19.00 Middag

Dag 4 (lørdag)
Kl. 07.00 Tidlig morgen udrensende te
Kl. 07.15-09.15 Yoga i yogashalaen
Kl. 09.30-11.00 Brunch buffet
Kl. 11.00-16.00 Fritid til fx vandring i bjergene, udforsk hotellets smukke have, svøm i poolen, læs en bog eller tilkøb en spa behandling fx hammam
Kl. 16.00-18.00 Yoga i yogashalaen
Kl. 19.00 Middag

Dag 5, (søndag)
Kl. 07.30-09.00 Morgenmad
Resten af dagen er fri – mulighed for tilkøb af udflugt til Marrakech med lokal guide, som bl.a. vil vise rundt i Souk’hens labyrintiske gader

Dag 4 (mandag)
Kl. 07.00 Tidlig morgen udrensende te
Kl. 07.15-09.15 Yoga i yogashalaen
Kl. 09.30-11.00 Brunch buffet
Kl. 11.00-16.00 Fritid til fx vandring i bjergene, udforsk hotellets smukke have, svøm i poolen, læs en bog eller tilkøb en spa behandling fx hammam
Kl. 16.00-18.00 Yoga i yogashalaen
Kl. 19.00 Middag

Dag 4 (tirsdag)
Kl. 07.00 Tidlig morgen udrensende te
Kl. 07.15-09.15 Yoga i yogashalaen
Kl. 09.30-11.00 Brunch buffet
Kl. 12.00-16.00 Vandretur med Betina til Hotel L’Amandier hvor der er mulighed for at købe en forfriskning og tage et dyp i den smukke swimming pool.
Kl. 16.30-18.30 Yoga i yogashalaen
Kl. 19.00 Middag

Dag 4 (onsdag)
Kl. 07.00 Tidlig morgen udrensende te
Kl. 07.15-09.15 Yoga i yogashalaen
Kl. 09.30-11.00 Brunch buffet
Kl. 11.00 Check ud
Kl. 11.00-16.00 Fritid til fx vandring i bjergene, udforsk hotellets smukke have, svøm i poolen, læs en bog eller tilkøb en spa behandling fx hammam
Kl. 16.00-18.00 Yoga i yogashalaen og afslutning
Kl. 19.00 Middag
Kl. 20.30 Kørsel retur til lufthavnen i Marrakech, hvorfra der er afgang mod Danmark kl. 23.55

NB: Vi tager forbehold for ændringer og små justeringer i programmet.

TRANSPORT MED DIREKTE FLY:

København (direkte fly)
23.09.2020: Afgang København kl. 19.40 – ankomst Marrakech kl. 23.10
30.09.2020: Afgang Marrakech kl. 23.55 – ankomst København kl. 05.15 (næste dag)
Inkl. 10 kg håndbagage og 2 x 23 kg indtjekket bagage pr. person.


OVERNATNING:

Domaine de la Roseraie & Spa**** Se mere
Hotellet Domaine de la Roseraie har netop fejret sin 50 års fødselsdag. Det er søskendeparret Nabil og Kenza, der i dag driver stedet, som de har arvet efter deres far, der påbegyndte det enorme projekt at bygge et hotel i Atlasbjergene, dengang alting var endnu mere ufremkommeligt og primitivt, end det er i dag.

Hotellets 42 værelser, der er fordelt rundt omkring i små bungalows i det enorme haveanlæg, byder på typisk marokkansk arkitektur. Hotellet har en stor og flere små swimmingpools, spa, heste og mountainbikes samt utallige små hyggekroge, hvor du kan side i absolut stilhed og nyde den friske bjergluft.

Domaine de la Roseraie & Spa har i løbet af de seneste år gennemgået en gennemgribende renovering. Blandt andet er der bygget en 130m2 stor yogashala med 200 graders udsigt til Atlasbjergene og lydspor fra floden; rislende i oktober og brusende i marts, hvor sneen på bjergene er i fuld gang med at smelte.

MADEN:
Vores hotel har stort fokus på maden – simpelthen fordi sund og velsmagende mad er vigtigt for vores velbefindende. Cuisinen har både et lokalt og internationalt tilsnit. Og Betina vil i samarbejde med køkkenet tilrettelægge en menu, som passer perfekt til arbejdet på yoga måtten. Kosten vil i høj grad – men ikke udelukkende – være vegetarisk. Det vil være muligt at tilkøbe øl, vin og alkohol.


OMRÅDET I ATLASBJERGENE – DALEN OUIRGANE:
Du finder Domaine de la Roseraie & Spa i dalen Ouirgane, som ligger i Toubkal Nationalpark og ved foden af Nordafrikas højeste bjerg af samme navn, 60 kilometer syd for Marrakech.

Dalen er et sublimt eksempel på det originale, det simple, det upolerede liv. Blot én times kørsel fra en topmoderne by med supermarkeder, cafeer og restauranter, er der ikke meget her, der er, som du kender det. Lokalbefolkningen lever simpelt. De lever af landbrug og af at dyrke oliven og frugt som granatæbler, æbler, valnødder samt den sparsomme turisme.

Som gæst i dalen får du mulighed for at opleve en yderst venlig lokalbefolkning og vandreture i nationalparken hvor Atlasbjergene har sne på toppene i vinter- og forår og hvor solen stråler fra en skyfri himmel de fleste dage af året.

OM YOGAEN:
For din yogalærer Betina Stub Thygesen, er Domaine de la Roseraie helt særligt. Betina har besøgt hotellet mere end 20 gange i løbet af de forgange år og hun kan udover at guide dig i yogaen ligeledes guide dig rundt i nationalparkens storslåede og vilde natur.

Du behøver ikke at have dyrket mange års yoga for at deltage, men et godt kendskab til basale yogateknikker er en fordel.

Betinas undervisning er præget af hendes store ønske om at se dig opnå et kendskab til dig selv, så du kan leve i forhold til de behov netop DIN krop og dit sind har. Undervisningen er derfor altid tilrettelagt, så ingen føler sig overset.

Selve formålet med retrætet er at nyde og udforske. Nyde yogaen, den smukke natur med de traditionelle landsbyer, lækker mad, stilheden, mange timers søvn og solens varme stråler. Så kom med til vores yoga retreat i Atlasbjergene i Marokko.


OM BETINA:
I mere end 20 år har en fast yogapraksis været en del af Betinas liv. En diagnose på multipel sklerose var medvirkende faktor til en synliggørelse af den enorme betydning, det personlige ansvar har for et godt helbred. Som en konsekvens blev ernæringsterapi og yoga langsomt en daglig del af Betinas hverdag og sidenhen professionelle liv.

Betina har studeret ved Gina Norman, William Duprey og Sarah Powers. Med sine mere end 4000 timers undervisning i yogastudiet Bella Beluga, der ligger i Faaborg på Sydfyn, anser Betina muligheden for at undervise i yoga og at inspirere andre til at finde glæde ved at dedikere tid til at arbejde med deres individuelle sundhed og livsglæde, som et fantastisk privilegium.

Betina er oprindeligt uddannet tolk i fransk og kan begå sig flydende blandt befolkningen i Marokko.

PRAKTISK:
Der er et begrænset antal pladser og ønsker du at tilmelde dig, så skal du bare udfylde kuponen nedenfor.
Bliver der flere end 16 deltagere, vil der være en yderligere dansk yogalærer med som Betinas assistent.

Ved bestilling betales 1. rate på. kr. 1.500,- inden for 7 dage og restbeløbet betales senest 23. juli 2020.
Tilmelding er bindende og ved bestilling hæfter man for 1. rate. Fra og med 23. juli hæfter man for hele restbeløbet, uanset evt. afbestilling.

Har du spørgsmål vedr. yoga, kan du kontakte Betina på betina@bellabeluga.dk
Har du spørgsmål vedr. rejsen/fly/hotel/booking kan du kontakte Kirsten på kbp@rejsemaegleren.dk.


INKLUDERET I PRISEN:
Fly med 10 kg håndbagage + 2 x 23 kg indtjekket bagage
Transfer til og fra hotellet
Firestjernet spahotel med pool, storslået haveanlæg, bjergtagende udsigt og stor yogashala
Forplejning som beskrevet i programmet
24 timer med yoga med Betina
Vandretur med Betina
Rejsegarantifond
24-timers nødtelefon


IKKE INKLUDERET I PRISEN:

Spa behandlinger på hotellet
Udflugt til Marrakech om onsdagen
Evt. tilkøb af yderligere guidet vandretur, med lokal guide.
Turistskat på hotellet – skal afregnes direkte på hotellet – ca kr. 90,- pr. person for hele opholdet.


PRISER:
med fly fra København i dobbeltværelse kr. 9.798,-
med fly fra København i enkeltværelse kr. 13.198,-

Se vores andre yogarejser her


test 2

Få tilbud: Klik her
Tlf. nr.:
(+45) 40 55 75 66
Nødtelefon: (+45) 40 55 75 66
Email: rejsmed@rejsemaegleren.dk