100% Dansk ejet

 Medlem af Rejsegarantifonden

Få et rejsetilbud

Rejsemægleren bestræber sig på at tilbyde billige rejser til mange europæiske storbyer.

    Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2441

    Tenniscamp i Prag

    Junior tenniscamp i sommerferien

    Junior tenniscamp i sommerferien – med DGI i Prag

    Sommerferie og hvad skal der så ske? Hvorfor ikke tage med på junior tenniscamp i Tjekkiet?
    Rejsemægleren arrangerer i samarbejde med DGI tenniscamp i Prag for danske juniorspillere i uge 28 i sommerferien 2020.
    Om du er nybegynder eller næsten prof, er uden betydning – her er plads til alle, der gerne vil have en uge med tennis, sjove oplevelser og nye venner.
    Reservér en plads allerede nu – det er helt gratis og uforpligtende. Ingen binding før 2. januar 2020!

    HVEM: For børn og unge i alderen 11-15 år
    HVOR: Prag, Tjekkiet
    HVORNÅR: 05.07.2020 – 11.07.2020

    Om tennisinstruktørerne
    Vi sender dygtige danske tennistrænere med på rejsen til Prag, som sørger for at alle børn får sjove oplevelser og spillet en masse tennis.
    Vores trænere er med fra start til slut, for at sikre en tryg rejse for alle, og det betyder selvfølgelig at de er med i bussen, både på vej ned og på vej hjem, samt at de bor på samme hotel som deltagerne.
    Der vil være 1 tennistræner pr. 6 juniorer, og der vil blive spillet tennis i 20 timer i løbet af 5 dage.

    Om transporten
    Vi kører i dansk 4 stjernet bus med dansk chauffør.
    Afrejse fra Danmark: søndag d. 5. juli 2020 om eftermiddagen/aftenen med ankomst i Prag mandag d. 6. juli om morgenen.
    Hjemrejse fra Prag: fredag d. 10. juli 2020 om aftenen med ankomst i Danmark lørdag d. 11. juli om morgenen/midt på dagen.

    Opsamlingstederne i Danmark vil så vidt muligt blive tilrettelagt ud fra den afrejseby, som hver deltager angiver ved tilmelding. Dvs. vi vil forsøge at imødekomme alle ønsker, men vi kan ikke give en garanti.

    Om hotellet og tennisbanerne
    Vi bor på det 3 stjernede Hotel Oaza, som ligger i den sydlige del af Prag i et roligt beboelseskvarter*. Det er et lille nydeligt hotel med kun 19 værelser. Indkvarteringen vil være i tresengsværelser og nogle få dobbeltværelser.
    Du kan læse mere om hotellet her: https://www.hoteloaza.cz/en/
    Tennisbanerne ligger lige ved siden af hotellet og tilhører tennisklubben Sk Oaza. Vi har reserveret banerne i, i alt 20 timer:

    • Mandag 06.07.2020: 13.00-15.00 = 2 timer
    • Tirsdag 07.07.2020: 09.00-12.00 + 13.00-15.00 = 5 timer
    • Onsdag 08.07.2020: 09.00-12.00 + 13.00-15.00 = 5 timer
    • Torsdag 09.07.2020: 09.00-12.00 = 3 timer
    • Fredag 10.07.2020: 09.00-12.00 + 13.00-15.00 = 5 timer

    * Vi bor på Hotel Oaza eller tilsvarende trestjernet hotel alt efter endeligt deltagerantal – ved stor tilslutning, vil det være påkrævet at udvide med flere hoteller og tennisbaner.

    Fuld forplejning
    I prisen er inkluderet:
    6 x morgenmad (5 x buffet + 1 x madpakke) – mandag-lørdag
    5 x frokost (madpakke) inkl. 1 drikkevare – mandag-fredag
    5 x aftensmad (to retter) inkl. 1 drikkevare – mandag-fredag

    Der er således fuld forplejning fra ankomst til afrejse!

    Morgenmaden spiser vi på hotellet fire af dagene. På ankomstdagen, mandag, serveres morgenmaden på et hotel, beliggende én time før ankomst til Prag. Lørdag morgen vil der være morgenmads-madpakker, mens vi kører hjem.
    Aftensmaden spiser vi på Restaurant Sofra, som ligger i tilknytning til hotellet.

    Andre aktiviteter
    Gratis byrundtur
    Vi har lagt en gratis byrundtur i programmet.
    Turen foregår til fods i Prags historiske centrum og ledes på kyndig vis af en dansktalende guide.
    Tidspunkt:  Tirsdag eftermiddag ca. kl. 16, så det ikke går ud over tennisprogrammet.
    Varighed: ca. 1,5 time.
    Transport: Vi kører i egen bus t/r til og fra centrum.

    Vandland – Aquapalace Praha
    I prisen er inkluderet 3 timers entré til Centraleuropas største vandland.
    Tidspunkt: Torsdag eftermiddag ca. kl. 14.
    Varighed: 3 timer.
    Transport: Vi kører i egen bus t/r til og fra vandland.
    OBS: Vil man ikke med i vandland, så kan man i stedet få det sædvanlige eftermiddagstræningspas som varer 2 timer fra kl. 13-15.

    Pris
    Pris pr. person kr. 4.198,-

    Reservér en plads allerede nu – det er helt gratis og uforpligtende. Ingen binding før 2. januar 2020!
    Først 2. januar 2020 betales 1. rate på kr. 1.000,00,- og restbeløbet betales senest 5. maj 2020.

    Praktisk
    Minimums-deltagerantal: 30. Ved færre deltagere, kan vi evt. ændre til flyrejse, hvis dette accepteres af forældre og børn.
    Ved spørgsmål om rejsen kontakt Kirsten på kbp@rejsemaegleren.dk.

      Dit navn:


      E-mail:


      Afrejseby:


      Antal personer:


      Jeg ønsker følgende:


      Andet:


      Nyhedsbrev:


      JaNej

      Oplysninger om deltagerne vil blive delt med DGI, som er medarrangør af rejsen.

      test 2

      Få tilbud: Klik her
      Tlf. nr.:
      (+45) 40 55 75 66
      Nødtelefon: (+45) 40 55 75 66
      Email: rejsmed@rejsemaegleren.dk