Seværdigheder i Dresden:
Dresden er en by, der skal opleves, hvis I godt kan lide tysk kultur. Byen er især kendt for de allieredes bombardement under Anden Verdenskrig, hvor flere af byens vartegn blev ødelagt. Men efter krigen blev disse genopbygget i original stil og kan nu opleves. Det vil være oplagt at kombinere et besøg i Dresden med en tur til Berlin. Her er nogle af de seværdigheder i Dresden som kan anbefales:
- Dresden Frauenkirche: Kirken blev færdiggjort i 1743 og betragtes som en af Europas smukkeste kirker i barok stil. Frauenkirche blev fuldstændig ødelagt af de allierede i 1945. Alt blev gemt og katalogiseret og efter Tysklands genforening blev kirken hurtigt genopbygget. På toppen af kirken står et guldkors skænket af England som tegn på forsoning.
- Neumarkt: Det historiske centrum af Dresden blev næsten total ødelagt i 1945 da de allierede begyndte en omfattende bombning af byen. Der arbejdes nu med at bringe området tilbage til sit oprindelige udtryk, hvilket startede med genopbygningen af Frauenkirche.
- Dresdens Theaterplatz: En af Tysklands fineste pladser som domineres af Dresdens operahus Semperoper. Man kan få en guidet tur i operaen eller endnu bedre: tag til en forestilling.
- Zwinger: Zwinger er et helt fantastisk barok palads og betragtes som et af Tysklands fineste. Det huser et museumskompleks med den berømte porcelænssamling samt en zoologisk og historisk del.
- Dresden Transport Museum: Se de historiske transportmidler herunder flyvemaskiner, dampmaskiner, biler og motorcykler. Tæt herved er Bundeswehr Military History Museum som er det tyske forsvars museum.
- Albertinum: Dette flotte bygningsværk rummer en imponerende samling af verdensklasse kunst.
- Den Gyldne Rytter og det Japanske Palads: Den gyldne rytter står i Dresdens Neustadt og er blevet et symbol for byen. Den forestiller Augustus den Stærke som sloges mod svenskerne samt hemmeligholdte hvordan porcelæn blev fremstillet (dengang betegnet som det hvide guld). Her er også det Japanske Palads som tidligere husede den store porcelænssamling.
- Schloss Pillnitz: Det flotte kinesisk inspirerede slot som blev opført af Augustus den Stærke. Slottet rummer idag et museum for kunsthåndværk. Den engelske have er også et besøg værd.
- Berlin: Endags tur til Berlin
- Teplice: Endags tur til kurbyen Teplice i Tjekkiet.
Rejsemægleren tilbyder:
Vi tilbyder at sammensætte et relevant rejseprogram til jeres gruppe, som både kan indeholde seværdigheder i Dresden samt et fagligt program. Vi har igennem flere år samarbejdet med en pålidelig og dygtig partner som kan tilbyde alle former for arrangementer – så hvis jeres gruppe har et ønske så bare kontakt os og vi skal straks undersøge muligheden for det.
Tilbud
Kontakt os for et uforpligtende tilbud til jeres gruppe. Vi vender tilbage hurtigst muligt og husk at vi tilbyder prisgaranti.