Seværdigheder i Paris
Byernes by, Paris er en klassiker, når der skal vælges destination for studieturen. Det er bestemt ikke uden grund, at Paris har fået dette kælenavn, da I her kan opleve alt fra oplyste bygningsmonumenter til friske franske baguettes. Her er nogle ar de største attraktioner og seværdigheder i Paris:
- Eiffeltårnet: Med sine godt 300 meter og 1665 trappetrin er Eiffeltårnet et af verdens mest ikoniske bygningsværker. Det blev bygget til verdensudstillingen i 1889 og var verdens højeste bygning indtil Empire State Building blev bygget i 1931. Tag en tur op i tårnet og nyd den fantastiske udsigt over hele Paris. Hvis højdeskrækken melder sig, så blev nede og nyd synet samt slap af i parken Champ-de-Mars som omkranser Eiffeltårnet. En af de mest berømte seværdigheder i Paris.
- Champs-Elysee: Den store boulevard med de brede fortove er især kendt som afslutning på Tour de France. Her er forretninger, biografer og masser af liv i cafeerne og restauranterne. Øverst er Triumfbuen mens Louvre er i den anden ende.
- Latinerkvarteret: Kvarteret i 5. og dele af 1., 4. og 13. arrondissement er blandt Paris mest kendte. Uanset hvornår man kommer, dag eller aften, sommer eller vinter, så er der liv i de små sidegader med cafeer og velbesøgte forretninger. Her ligger også universitetet og området var centrum for både Pariserkommunen i 1871 og studenteroprøret i 1968.
- Louvre: Så stort, så berømt og så meget at se, på verdens mest kendte museum. Her er over 200.000 kunstværker med bland andet Leonardo da Vincis ”Mona Lisa” og skulpturen ”Venus fra Milo”.
- Notre-Dame: På øen Ile de la Cité i Sienen i midten af Paris ligger den berømte katedral Notre-dame. Den er påbegyndt i 1163 of færdiggjort i 1345. Der kan nemt være 6500 mennesker til messe i kirken. Notre-Dame er især kendt fra Victor Hugos ”Klokkeren fra Notre-Dame” samt at de var her at Napoleon kronede sig selv til kejser af Frankrig.
- Montmartre: Et af Paris mest populære områder. i 1800-taller var Montmartre en hyggelig forstad til Paris. Her stod møllerne stadig og fordi det var billigt at bo her, så flyttede kunstnere, studerende, forfattere og andre spændende typer hertil. Både Van Gogh, Picasso og Dali har boet her. Montmartre havde allerede dengang et ry for at her levede man livet!
- Sacre Coeur: Den hvide kirke på toppen af Montmartre-bakke kan ses over det meste af Paris. Kirken er ikke ældre end Eiffeltårnet og blev bygget før at ære de mange faldne i både den fransk-preussiske krig samt pariserkommunen. På trappen foran kirken er der flot udsigt over Paris og i området ligger der mange hyggelige restauranter og cafeer.
- Bastille-kvarteret: Når mørket sænker sig, så er området omkring Bastille-pladsen blandt Paris mest livlige. Det gamle arbejderkvarter tiltrækker nu de folk, som tidligere havde råd til at være i Latinerkvarteret og siden på Montparnasse og Montmartre. Place de Bastille er blevet et af Paris nye centre hvilket til dels skyldes den nye opera.
- Versailles: Solkongen Louis den 14. udbyggede det mindre jagtslot til at blive datidens største og prægtigste slot. Hoffet udgjorde en helt ekstravagant luksus med omkring 20.000 personer til at varte kongen op. Tag en tur ud og se slottet men husk at komme tidligt, da køen ellers kan være lang.
- Monets haver: Cirka 50km nordvest for Paris ligger Claude Monets berømte have. Her malede Monet de kendte billeder af åkanderne og den japanske bro. Man kan besøge haven og se alle de pragtfulde blomster og selve huset hvor Monets boede med sin familie.
Rejsemægleren tilbyder:
Vi tilbyder at sammensætte et relevant rejseprogram til jeres gruppe, som både kan indeholde seværdigheder i Paris samt et fagligt program. Vi har igennem flere år samarbejdet med en pålidelig og dygtig partner som kan tilbyde alle former for arrangementer – så hvis jeres gruppe har et ønske så bare kontakt os og vi skal straks undersøge muligheden for det.
Tilbud
Kontakt os for et uforpligtende tilbud til jeres gruppe. Vi vender tilbage hurtigst muligt og husk at vi tilbyder prisgaranti.