100% Dansk ejet

 Medlem af Rejsegarantifonden
Grupperejse og studietur til hovedstaden Prag

Studietur til Prag

Kom på en billig studietur til Prag:

Overvejer I en studietur til Prag? Den tjekkiske hovedstad er et af Europas mest populære rejsemål for grupperejser. Byen rummer nemlig spændende historie, arkitektur, kultur og aktiviteter, som gør det til et interessant rejsemål for mange.

Hos Rejsemægleren arrangerer vi studieture til Prag med transport med fly, tog eller bus. Vi finder overnatning, der passer til jeres budget, uanset om I foretrækker vandrehjem, hostel, hotel eller noget midt imellem.

Vi har eget kontor i byen og samarbejder med danske guider, der kender Prag ud og ind. Det gør, at vi kan tilbyde jer en tryg og unik rejse, hvor alt det praktiske er i orden.

Kontakt os i dag, og få et uforpligtende tilbud.

Prisoversigt for studieture til Prag:

Priserne nedenfor er vejledende og gælder for studierejser til Prag med enten fly eller bus i både højsæson og lavsæson. Den endelige pris afhænger af flere faktorer, som rejsetidspunkt, deltagerantal, transporttype og valg af overnatning.

Derfor anbefaler vi, at I er tidligt ude med jeres booking. Det giver de bedste muligheder for at sikre favorable priser på både transport og indkvartering.

Bemærk: Rejsens længde, transportform, og overnatningssted kan naturligvis tilpasses, så det matcher jeres behov og ønsker helt præcist.

Busrejse

Egen bus til Prag 6 dage/ 3 nætter

Periode

01.01-28.02

01.03-31.10

01.11-31.12

49 personer

kr. 1.398

kr. 1.598

kr. 1.398

70 personer

kr. 1.298

kr. 1.498

kr. 1.298

Ekstra nat

fra kr. 158

fra kr. 198

fra kr. 158

Rutebus til Prag 4 dage/ 3 nætter

Periode

01.01-28.02

01.03-31.10

01.11-31.12

+10 personer

kr. 1.298

kr. 1.498

kr. 1.298

Ekstra nat

fra kr. 158

fra kr. 198

fra kr. 158

Flyrejse

Nedenstående priser er baseret på flyafgang fra København til Prag på økonomiklasse. Vi kan også tilbyde afrejse fra Aarhus, Billund og Aalborg mod tillæg.

Flyrejse til Prag 5 dage/ 4 nætter

Periode

01.01-28.02

01.03-31.10

01.11-31.12

+10 personer

kr. 1.598

kr. 1.898

kr. 1.598

Ekstra nat

kr. 158

kr. 198

kr. 158

Inkluderet i prisen
  • Transport med fly eller bus tur/ retur.
  • Overnatning med morgenmad
  • 24 timers nødtelefon
  • Egen personlig rejsekonsulent
  • Forslag til Program
  • Afgift til Rejsegarantifonden
Hoteller i Prag:

Charles bro i den gamle bydel i Prag

Når I rejser med Rejsemæglerne, kan vi finde den form for overnatning, der passer bedst til jeres studietur til Prag. Uanset om I søger et simpelt hostel, et centralt vandrehjem eller et hotel med lidt ekstra komfort, finder vi noget, der passer til jeres ønske og budget.

Har I allerede et bestemt hotel i tankerne, hører vi meget gerne om det. Vi samarbejder med nogle af de mest erfarne partnere i Tjekkiet og har adgang til stort set alle overnatningssteder i Prag.

Studieture/ Skolerejser:

Til studieture til Prag tilbyder vi en lang række overnatningssteder, som vi har sendt mange grupper afsted til gennem årene.

Hotel City Centre: 

Hotel City Centre er et solidt valg til studieture og grupperejser. Det trestjernede hotel har en central beliggenhed i Prag, tæt på både byens seværdigheder, gågader og det populære shoppingcenter Palladium. Lige udenfor døren finder I både metro, sporvogne og busser, hvilket gør det let at komme rundt i byen.

Eleverne indkvarteres typisk 3–4 personer per værelse, alle med eget bad og toilet. Lærere og ledere får enkeltværelser. Morgenmad, håndklæder og sengetøj er inkluderet i opholdet.

Læs mere om hotellet her: Hotel City Centre

Hotel Zlata Vaha: 

Hotel Zlata Vaha er et trestjernet hotel med en placering midt i hjertet af Prag. Herfra er der nem adgang til byens vigtigste seværdigheder og transportmuligheder. Sporvogne kører lige uden for hotellet, og både metro og Hovedbanegården ligger blot få minutters gang væk.

En kort spadseretur bringer jer til Wenzelspladsen, hvor Nationalmuseet ligger på toppen. På hotellet bor eleverne typisk 3–5 personer på værelser med eget bad og toilet, mens lærere indkvarteres i enkeltværelser. Morgenmad samt håndklæder og sengetøj er med i prisen.

Læs mere om hotellet her: Hotel Zlata Vaha

Hotel City Inn: 

Hotel City Inn er et trestjernet hotel, som vi ofte anbefaler til vores skolegrupper. Det ligger centralt i Prag og blev delvist renoveret i 2017. Herfra er det let at komme rundt i byen – både med metro og sporvogn, som stopper lige uden for døren, og til fods, hvor både gågader og shoppingcentret Palladium ligger i kort gåafstand.

I området omkring hotellet findes også flere gode og budgetvenlige spisesteder. Eleverne bor som regel 3–4 personer på værelser med eget bad og toilet, mens lærerne får tildelt enkeltværelser. Morgenmad, håndklæder og sengetøj er inkluderet i opholdet.

Læs mere om hotellet her: Hotel City Inn

Seværdigheder i Prag:

Prags astronomiske ur

Karlsbroen (Karluv Most):
Karlsbroen er uden tvivl Prags mest ikoniske bro. Her mødes turister, lokale, gadehandlere, kunstnere og musikere i et levende og farverigt bybillede. Broen forbinder den gamle bydel med Malá Strana og byder på en uforglemmelig udsigt til Prags Borg. En gåtur over broen er et must på enhver studietur.

Prags Borg:
Prags Borg ligger højt hævet over byen og er en af Tjekkiets vigtigste historiske bygninger. Her ligger St. Vitus Katedralen, hvor I kan både opleve det traditionelle vagtskifte og nyde en stille gåtur gennem det smukke borgområde. Borgen er opført i slutningen af 800-tallet og tæt på ligger også Strahov-klosteret, som også er værd at besøge for sin stemning og smukke bibliotek.

Týn kirken:
Týn-kirken rejser sig over Rådhuspladsen med sine karakteristiske tårne. Selvom hovedindgangen er delvist skjult af en anden bygning, kan man ikke overse dens tilstedeværelse. Inde i kirken ligger den danske astronom Tycho Brahe begravet. Hans gravsten i rød marmor står ved alteret.

Krudttårnet (Prašná brána):
Krudttårnet er et gotisk tårn og en rest fra Prags gamle bymur. Det ligger ved siden af Folkets Hus og markerer starten på Kongevejen. Det er et historisk punkt i byen og ofte mødested for guidede ture.

Folket Hus (Obeciní dům):
Folkets hus er et af Prags smukkeste bygninger i jugendstil. I dag bruges det som kulturhus med kunstudstillinger, koncerter, café og restaurant. Det var her Tjekkoslovakiet blev udråbt som selvstændig republik i 1918.

Det Astronomiske Ur:
Midt på Rådhuspladsen finder man det astronomiske ur fra 1410. Hver time samler turister sig for at se figurerne bevæge sig. Apostlene viser sig, døden nikker, og hanen galer. Det er en kort forestilling, men en klassiker i Prag og et sikkert stop for alle besøgende.

Josefov (Den jødiske bydel):
Josefov er Prags gamle jødiske kvarter, hvor man blandt andet finder Europas ældste synagoge, den jødiske kirkegård og Det Gamle Rådhus. Kvarteret fortæller en stærk historie og rummer både tragiske og kulturelle spor. Her ligger også Rudolfinum, hvor Den Tjekkiske Filharmoni holder til. En koncert her kan være en uforglemmelig oplevelse.

Ture med guide:

Theresienstadt i Prag

Theresienstadt:
Nord for Prag ligger Theresienstadt, en tidligere fæstningsby som under Anden Verdenskrig blev brugt som transitlejr for jødiske fanger – heriblandt mange danskere. Et besøg her er en stærk og tankevækkende oplevelse, som vi anbefaler at inkludere på studieturen. Lejren ligger på ruten mellem Danmark og Prag, så det er oplagt at lægge besøget ind som stop på enten ud- eller hjemrejsen med bus.

Byvandring i Prags gamle bydel:
Byrundturen begynder ved Krudttårnet på Republikpladsen. Herfra guider en dansktalende guide gruppen gennem den historiske bymidte og videre mod Karlsbroen. Undervejs passerer I blandt andet det astronomiske ur, Týnkirken, Stænderteatret, Karlsuniversitetet og den jødiske bydel. Turen foregår til fods og giver et godt overblik over byen, kombineret med spændende fortællinger og nyttige tips.

Bådtur:
Oplev Prag fra vandet med en to timers bådtur på Moldau-floden, som smukt snor sig gennem byen. Turen passerer flere af byens vartegn – heriblandt Karlsbroen – og går gennem sluser og videre mod den sydlige del af byen. Undervejs fortæller en dansktalende guide om de seværdigheder, I sejler forbi, og der er mulighed for at nyde mad og drikke ombord. Det er en afslappende og hyggelig måde at opleve Prag på.

Rejseplanlægger til de faglige besøg:

En rejseplanlægger kan være ideel til at planlægge mere faglige oplevelser på studieture. Det skyldes, at de kender til området og ved, hvad der er spændende og lærerigt i forhold til ens interesser.

Et godt fagligt program fra en rejseplanlægger kan gøre hele forskellen på en studietur. Hos Rejsemægleren hjælper vi gerne med at skræddersy indholdet, så det passer præcist til jeres gruppe. Vi samarbejder med nogle af de mest erfarne og pålidelige partnere i Prag og resten af Tjekkiet, hvilket giver os mulighed for at arrangere mange forskellige typer besøg og aktiviteter.

Udover Prag tilbyder vi også faglige udflugter til byer som Teplice, Cesky Raj (Det Tjekkiske Paradis), Cesky Krumlov og kurbyen Karlovy Vary.

Herunder finder I inspiration til faglige besøg. Har I særlige ønsker, undersøger vi naturligvis også mulighederne for det.

Virksomhedsbesøg

I og omkring Prag er der gode muligheder for spændende virksomhedsbesøg. Her er nogle af de besøg, vi ofte arrangerer for skolegrupper på studietur til Prag:

Institutioner og foredrag på studieturen

Vi arrangerer gerne besøg på forskellige institutioner samt faglige oplæg – både på dansk og engelsk – alt afhængig af jeres faglige fokus og interesser. Herunder finder I nogle af de muligheder, vi ofte tilbyder grupper på studietur til Prag:

  • Besøg på skole, gymnasium eller universitet
  • Besøg i vuggestue, børnehave eller plejehjem
  • Besøg på andre institutioner såsom væresteder for handicappede, hjemløse m.v.
  • Foredrag om hospitals- og sundhedsvæsenet i Tjekkiet.
  • Foredrag om 2.verdenskrigs betydning for Tjekkiet og Prag.
  • Foredrag om Tjekkiets tid under kommunismen.
  • Byrundtur med fokus på byens smukke arkitektur.
  • Foredrag om Tjekkiets og Prags økonomiske og sociale forhold.

Kontakt os for et tilbud på studietur til Prag

Kontakt os for et uforpligtende tilbud på en studierejse og studietur til Prag. Vi vender tilbage hurtigst muligt og husk at vi tilbyder prisgaranti.

BESTIL ET GRATIS OG
UFORPLIGTENDE
TILBUD OM EN STUDIETUR TIL PRAG

SPØRGSMÅL?
RING GRATIS PÅ
(+45) 40 55 75 66

Tilmeld dig nyhedsbrevet

test 2

Få tilbud: Klik her
Tlf. nr.:
(+45) 40 55 75 66
Nødtelefon: (+45) 40 55 75 66
Email: rejsmed@rejsemaegleren.dk