100% Dansk ejet

 Medlem af Rejsegarantifonden

Grupperejser til Prag

Prag – Seværdigheder

Seværdigheder i Prag:

Tjekkiets hovedstad, Prag er en interessant destination for grupperejser, da der er mange seværdigheder i Prag, som kan gøre studieturen til en lærerig rejse:

  • Karlsbroen: På tjekkisk Karluv Most, er den mest berømte bro i Prag. Nyd historiens vingesus, stemningen samt den fantastiske udsigt til Prags Borg. På broen færdes turister, Prags borgere, gadehandlere, musikere, gøglere, tegnere mv. i hobetal, så her sker altid noget.
  • Prags Borg: Man kan ikke undgå at se Prags Borg da den ligger højt hævet over byen. Det er Prags mest berømte seværdighed og der er fri adgang til området. Her kan opleves vagtskifte og den store St. Vitus Katedral. Borgen er grundlagt i anden halvdel af 800-tallet. Ved Prags Borg ligger også det smukke Strahov-kloster som også er et besøg værd.
  • Týn kirken: Næsten beliggende på Rådhuspladsen (Staromestske namesti), men kun næsten, da der er en bygning lige foran kirken. Alligevel dominerer kirken Rådhuspladsen pga. dens høje tårne. Thyco Brahe ligger begravet i kirken. Hans gravsten, der er lavet af rødt marmor, står ved siden af alteret.
  • Krudttårnet: På tjekkisk Prasna Brana. Det er ligger lige ved siden af Obecni dum (Folkets Hus) og herfra starter mange ture. Dette gotiske tårn blev opført som en del af Prags bymur. I dag er der dog ikke meget tilbage af bymuren ud over Krudttårnet.
  • Folket Hus: Det smukke og renoverede Obecni dum (Folkets Hus) er beliggende lige ved siden af Krudttårnet. Folkets Hus, der er bygget i jugendstil, huser en række forskellige foretagender. Der findes blandt andet skiftende kunstudstillinger, restaurant, vinkælder og en yderst populær café. Fra balkonen blev den tjekkeslovakiske republik udråbt i 1918.
  • Det Astronomiske Ur: Midt på Rådhuspladsen samles flokke af turister for at se timeslaget for det Astronomiske Ur i Prag. Uret kan dateres helt tilbage til år 1410 og når klokken slår hel, så åbner de små døre sig og de 12 apostle kommer frem. Den rige mand rasler med guldet og døden nikker med hovedet. Til sidst galer hanen, dørene lukker og turister klapper.
  • Theresienstadt: Byen ligger nord for Prag og blev under 2. verdenskrig omdannet til en transitlejr for jødiske fanger herunder også danskere. Det er en stærk oplevelse at besøge Theresienstadt og bør indgå i enhver grupperejse. Lejren ligger på vejen til og fra Danmark og busrejsende kan med fordel lægge besøget på ud- eller hjemrejse.
  • Byrundtur i Prag: Turen starter under uret ved Krudtårnet (Prasna Brana) på Republikpladsen (Namesti Republiky). Den dansktalende guide fører gruppen forbi Krudttårnet, igennem den gamle bydel og ned til Karlsbroen. Undervejs passeres Centraleuropas ældste universitet, Stænderteatret, Týnkirken, rådhustårnet med det astronomiske ur samt den jødiske bydel. Turen giver et godt overblik over den gamle bydel i Prag, og man får mange praktiske informationer. Turen er til fods.
  • Josefov: Her i Prags jødiske bydel Josefov boede jøderne i tusind år og man kan stadig besøge den ældste synagoge i Centraleuropa, den jødiske kirkegård og Det Gamle Rådhus. Både byfornyelse, stigende huspriser og især nazisternes  systematiske udryddelse har reduceret det jødiske samfund fra cirka 50.000 til nu kun cirka 1000 personer. I selve tragedien bærer området dog stadig på en vis magi. Her ligger også Rudolfinum med Den Tjekkiske Filharmoni og hvor en koncert i særklasse kan anbefales.
  • Bådtur: Se seværdigheder i Prag fra vandsiden. Bådturen er en hyggelig sejltur af to timers varighed på floden Moldau, som slynger sig smukt gennem Prag. Fra sejlturens udgangspunkt sejler vi forbi Karlsbroen, igennem en af Prags mange sluser og videre ned i den sydlige del af byen. Det giver et godt overblik over byen, den danske guide fortæller om Prag og de seværdigheder der sejles forbi samt der vil være mad og drikke.

Rejsemægleren tilbyder:

Vi tilbyder at sammensætte et relevant rejseprogram til jeres gruppe, som både kan indeholde seværdigheder i Prag samt et fagligt program. Vi har igennem flere år samarbejdet med en pålidelig og dygtig partner som kan tilbyde alle former for arrangementer – så hvis jeres gruppe har et ønske så bare kontakt os og vi skal straks undersøge muligheden for det.

Tilbud

Kontakt os for et uforpligtende tilbud til jeres gruppe. Vi vender tilbage hurtigst muligt og husk at vi tilbyder prisgaranti.

BESTIL ET GRATIS OG
UFORPLIGTENDE
TILBUD

SPØRGSMÅL?
RING GRATIS PÅ
(+45) 40 55 75 66

Tilmeld dig nyhedsbrevet

test 2

Tlf. nr.: (+45) 40 55 75 66
Nødtelefon: (+45) 40 55 75 66
Email: rejsmed@rejsemaegleren.dk

Rejsemægleren

TILMELD DIG NYHEDSBREVET

Tilmeld dig nyhedsbrevet!

Og få masser af gode tilbud på rejser