100% Dansk ejet

 Medlem af Rejsegarantifonden
Grupperejse og studietur til hovedstaden Prag

Skolerejser til Prag

Lærerige skolerejser til Prag:

Skolerejser til Prag er et oplagt valg for klasser, der ønsker en kombination af historiske omgivelser, kultur og et stærkt fagligt program.

Fordelen ved at vælge Rejsemægleren er, at vi har mange års erfaring i rejsebranchen. Vi har efterhånden sendt flere hundrede rejsende ned til Prag.

Vi kan skræddersy rejsen ud fra jeres behov og budget. Det gælder både med fly, bus eller tog og overnatning på alt fra vandrehjem til hoteller. Med eget kontor i byen og danske guider ved hånden sikrer vi en rejse, der både er lærerig og tryg for elever og lærere.

Kontakt os i dag, og få et uforpligtende tilbud på skolerejser til Prag.

Priser:

Priserne nedenfor er vejledende og dækker skolerejser til Prag med både bus og fly – i både højsæson og lavsæson. Den endelige pris afhænger blandt andet af rejsetidspunkt, deltagerantal, valg af transportmiddel og overnatningstype.

Hos Rejsemægleren anbefaler vi, at rejsen bookes i god tid. Det giver de bedste muligheder for at sikre de bedste priser på både hotel og transport.

Bemærk: Rejsens længde, transportform og indkvartering kan naturligvis tilpasses, så det matcher jeres budget.

Busrejse

Egen bus til Prag 6 dage/ 3 nætter

Periode

01.01-28.02

01.03-31.10

01.11-31.12

49 personer

kr. 1.398

kr. 1.598

kr. 1.398

70 personer

kr. 1.298

kr. 1.498

kr. 1.298

Ekstra nat

fra kr. 158

fra kr. 198

fra kr. 158

Rutebus til Prag 4 dage/ 3 nætter

Periode

01.01-28.02

01.03-31.10

01.11-31.12

+10 personer

kr. 1.298

kr. 1.498

kr. 1.298

Ekstra nat

fra kr. 158

fra kr. 198

fra kr. 158

Flyrejse

Prisen tager udgangspunkt i afrejse fra København på økonomiklasse. Ønsker I at rejse fra Aarhus, Billund eller Aalborg, kan det også lade sig gøre mod et tillæg.

Flyrejse til Prag 5 dage/ 4 nætter

Periode

01.01-28.02

01.03-31.10

01.11-31.12

+10 personer

kr. 1.598

kr. 1.898

kr. 1.598

Ekstra nat

kr. 158

kr. 198

kr. 158

Altid inkluderet i prisen

Vi lægger stor vægt på tryghed før, under og efter rejsen. Derfor er følgende altid inkluderet i prisen:

  • Transport med fly eller bus tur/ retur.
  • Overnatning med morgenmad
  • 24 timers nødtelefon
  • Egen personlig rejsekonsulent
  • Forslag til Program
  • Afgift til Rejsegarantifonden

Sporvogn i Prag

Hoteller:

Vi tilbyder flere forskellige typer overnatning på skolerejser til Prag, som hostels, vandrehjem og hoteller i forskellige prisklasser. Gruppens budget og præferencer afgør både standard og placering, men vi har helt sikkert gode hoteller til jeres budget.

Har I et specifikt hotel i tankerne, tager vi naturligvis højde for det. Vi har kontor i Prag og samarbejder med lokale partnere, hvilket giver os adgang til et bredt udvalg af overnatningssteder i hele byen.

Studieture/ Skolerejser:

Til skolerejser til Prag kan vi tilbyde en lang række af forskellige muligheder. Her er nogle forslag:

Hotel City Centre: 

Hotel City Centre er et trestjernet hotel, som vi ofte vælger til vores studierejser. Det ligger centralt i Prag med kort afstand til byens største seværdigheder. Lige udenfor hotellet finder I både metro, bus og sporvogn, og både gågaderne og shoppingcentret Palladium ligger lige i nærheden.

Eleverne indkvarteres typisk 3–4 personer per værelse, alle med eget bad og toilet. Lærere bor på enkeltværelser. Morgenmad, håndklæder og sengetøj er altid inkluderet i opholdet.

Se mere om hotellet: Hotel City Centre

Hotel Zlata Vaha: 

Hotel Zlata Vaha er et trestjernet hotel med en placering midt i det centrale Prag. Herfra er det nemt at udforske byens mange seværdigheder. Sporvogne kører lige uden for døren, og både Hovedbanegården og metroen ligger tæt på. Der er desuden kun en kort gåtur til Wenzelspladsen og det smukke Nationalmuseum.

Eleverne bor typisk 3–5 personer sammen på værelser med eget bad og toilet, mens lærerne indkvarteres i enkeltværelser. Morgenmad, håndklæder og sengetøj er inkluderet i prisen.

Se mere om hotellet: Hotel Zlata Vaha

Hotel City Inn: 

Hotel City Inn er også et trestjernet hotel, vi ofte benytter til studentergrupper. Det blev delvist renoveret i 2017. Med en beliggenhed i centrum er det let at komme rundt i byen, både til fods og med offentlig transport. Sporvogne og metro stopper lige i nærheden. Derudover er der kort gåafstand til de kendte gågader og shoppingcentret Palladium.

I området finder I også flere prisvenlige spisesteder, som egner sig godt til skolegrupper. Hotellet tilbyder rummelige værelser, hvor eleverne typisk bor 3–4 sammen med eget bad og toilet. Lærerne indkvarteres i enkeltværelser. Morgenmad, håndklæder og sengetøj er inkluderet i opholdet.

Se mere om hotellet: Hotel City Inn

Krudttårnet i Prag

Seværdigheder:

Karlsbroen (På tjekkisk – Karlův most): Karlsbroen er et af Prags mest ikoniske vartegn og en oplevelse i sig selv. Her strømmer både lokale og turister forbi, mens kunstnere, musikere og gadehandlere skaber liv og stemning døgnet rundt. Broen forbinder den gamle by med Malá Strana og byder på en fantastisk udsigt over floden og Prags Borg. Et besøg her er næsten uundgåeligt på en skolerejse.

Prags Borg: Højt over byen rejser Prags Borg sig med sine imponerende bygninger og lange historie. Området er åbent for offentligheden og byder på seværdigheder som St. Vitus Katedralen og det traditionsrige vagtskifte. Borgen blev grundlagt i slutningen af 800-tallet og udgør i dag en vigtig del af både byens og landets historie. I nærheden finder man også Strahov-klosteret, der er kendt for sit smukke bibliotek.

Týn kirken: Týnkirken står som en majestætisk kulisse bag Rådhuspladsen og dominerer med sine høje gotiske tårne. Indgangen ligger lidt skjult, men det gør oplevelsen kun mere særlig. Inde i kirken finder man Tycho Brahes gravsten i rød marmor, placeret ved alteret, hvilket er en spændende oplevelse for danske besøgende.

Krudttårnet (på tjekkisk – Prašná brána): Det gamle tårn var engang en del af Prags bymur og markerer indgangen til den historiske bykerne. Det gotiske tårn ligger ved Republikpladsen og er i dag et populært mødested for byrundture og historiske vandringer.

Folket Hus (på tjekkisk – Obecní dům): Lige ved siden af Krudttårnet ligger det storslåede Folkets Hus, bygget i jugendstil og nænsomt renoveret. Her finder man både caféer, restauranter, udstillinger og koncertsal. Bygningen har en særlig plads i landets historie, da det var her Tjekkoslovakiet blev udråbt i 1918.

Det Astronomiske Ur: Hver time stimler folk sammen på Rådhuspladsen for at opleve det astronomiske ur, som spiller dagligt. Uret stammer helt tilbage fra 1410 og viser en lille mekanisk forestilling, hvor døden nikker, apostlene træder frem og hanen galer. En klassiker i Prag og en sikker oplevelse for førstegangsbesøgende.

Josefov: Josefov, Prags jødiske kvarter, rummer en både tung og vigtig historie. Her kan man besøge Europas ældste synagoge, den historiske jødiske kirkegård og det gamle rådhus. Antallet af jødiske indbyggere er drastisk faldet gennem tiden, især som følge af Holocaust. Men området bærer stadig en stærk kulturel og spirituel energi. Her ligger også Rudolfinum, som er hjemstedet for Den Tjekkiske Filharmoni. En koncert her kan være en særlig afslutning på en kulturel dag.

Ture med guide:

Besøg i Theresienstadt:

Theresienstadt ligger nord for Prag, som er et rørende og lærerigt besøg. Under Anden Verdenskrig blev stedet brugt som transitlejr for jødiske fanger, heriblandt også danske statsborgere. Da lejren ligger på vejen mellem Danmark og Prag, er det oplagt at lægge turen forbi i forbindelse med enten ud- eller hjemrejsen med bus.

Byvandring i Prags gamle bydel:

På denne guidede byvandring får I en grundig introduktion til Prags gamle bydel. Turen begynder ved Krudttårnet på Republikpladsen, hvor I mødes med en dansktalende guide. Herfra går ruten forbi centrale steder som Karlsuniversitetet, Stænderteatret, Týnkirken, det astronomiske ur og den jødiske bydel. Turen afsluttes selvfølgelig ved den ikoniske “Karlsbroen”. Byvandringen giver jer både historisk viden og nyttige indblik i byen, som er guld værd resten af opholdet.

Bådtur på Moldau:

En sejltur på Moldau er en stemningsfuld måde at opleve byen fra en ny vinkel. Turen varer omkring to timer og går forbi flere af Prags største seværdigheder – herunder Karlsbroen og byens karakteristiske bygninger langs floden. Undervejs guider en dansktalende fortæller jer igennem oplevelsen, og der er mulighed for at nyde mad og drikke ombord.

Fagligt indhold på skolerejsen til Prag:

Et spændende og relevant fagligt program kan løfte hele rejsen – både for elever og lærere. Derfor tilbyder vi et bredt udvalg af aktiviteter og besøg, som kan tilpasses jeres fag, niveau og interesser.

Vi samarbejder med dygtige lokale partnere i Prag og resten af Tjekkiet, hvilket giver os mulighed for at arrangere både klassiske og mere unikke besøg. Udover Prag kan I også opleve byer som Teplice, Cesky Raj (Det Tjekkiske Paradis), Cesky Krumlov og kurbyen Karlovy Vary.

Vi hjælper gerne med at sammensætte et program, der både er lærerigt og engagerende.

Eksempler på faglige aktiviteter:

  • Besøg på skole, gymnasium og universitet
  • Rundvisning i vuggestue, børnehave og plejehjem
  • Møder med institutioner for hjemløse, personer med handicap eller andre sociale tilbud
  • Foredrag med Tjekkiets sundhedsvæsen
  • Historiske oplæg om Anden Verdenskrig og kommunismens tid
  • Byvandring med fokus på arkitektur og byudvikling
  • Indblik i Tjekkiets sociale og økonomiske forhold
  • Virksomhedsbesøg inden for f.eks. produktion, service, bæredygtighed og landbrug

Fordelen ved at vælge Rejsemægleren er, at vi altid tilpasser programmet til jeres klassetrin og læringsmål. Har I særlige ønsker, undersøger vi naturligvis mulighederne for at gøre dem til virkelighed.

Få tilbud fra Rejsebureau Aalborg

Som Rejsebureau Aalborg er vi dit lokale rejsebureau med stort kendskab til studieture, men vi planlægger naturligvis rejser for skoler, gymnasier og grupper i hele Danmark.

Kontakt os for et gratis og uforpligtende tilbud på studieture til Prag. Vi vender hurtigt tilbage med et forslag, der passer til jeres ønsker.

Hos rejsemægleren får I altid prisgaranti. Du kan læse meget mere på siden her.

Grupperejser med 20 års erfaring

Hos Rejsemægleren har vi mere end 20 års erfaring med at planlægge skræddersyede grupperejser. Vores rejsekonsulenter hjælper jer med at tilrettelægge studieture, skolerejser, temarejser og firmarejser til Europas mange storbyer.

Som du kan se ovenfor, er Prag en af vores mest populære destinationer til skolerejser. Men vi arrangerer også grupperejser til en lang række andre spændende storbyer, som vi varmt kan anbefale:

… og mange flere. Det er blot et lille udvalg af vores destinationer, som vi tilbyder. Du kan finde hele oversigten over rejsemål i menuen “Rejsemål” og læse mere om de enkelte destinationer.

BESTIL ET GRATIS OG
UFORPLIGTENDE
TILBUD

SPØRGSMÅL?
RING GRATIS PÅ
(+45) 40 55 75 66

Tilmeld dig nyhedsbrevet

test 2

Få tilbud: Klik her
Tlf. nr.:
(+45) 40 55 75 66
Nødtelefon: (+45) 40 55 75 66
Email: rejsmed@rejsemaegleren.dk